Udsigten

Besøg og kontakt

Vejrhøj Vingård ligger et af de smukkeste steder i Danmark med perfekt klima til vindyrkning.

Vi bor i det stejle morænelandskab i Odsherred, hvor vi har 3 hektar vinmarker. Her skyder Vejrhøj  op mellem Sejrø Bugt og den inddæmmede Lammefjord. Vores vinmarker ligger på de sydvendte skråninger op mod Vejrhøj.

Vandrestien fra Vindekilde til Vejrhøj går lige forbi vores vinmarker. Fra toppen af Vejrhøj – 121 meter over havet – er der på en klar dag udsigt til Røsnæs, Nekselø, Samsø, Sejerø, Mols og Sjællands Odde og – over land – Lammefjorden og bakkerne omkring den.

Der er gode vandremuligheder i området, der er kendt som Bjergene. Naturstyrelsen har udgivet en guide. Bjergene er den sydligste del af Vejrhøjbuen, der udgør en del af rygraden i UNESCO Geopark Odsherred.

Adresse og kontakt

Vejrhøj Vingård
Vejrhøjvej 9
4540 Fårevejle

Tlf. +45 21 20 08 68
vin@vejrhoj.dk

Besøg og åbningstider

Vingården er åben torsdage kl. 16 – 18 og lørdage kl. 11 – 16 (fra 1.3. til 31.10.).

I foråret 2024 har vi ekstra åbent – alle dage kl. 11-16):

– Kristi himmelfart: torsdag, fredag og lørdag – den 9., 10. og 11. maj.
– Pinsen: lørdag og søndag – den 18. og 19. maj.

Når vingården er åben, er der små smagsprøver på nogle af vores vine. Det er også muligt at slå sig ned på plænen eller i glashuset og nyde et glas vin – sammen med udsigten over Nekselø og havet.

Du er meget velkommen til at bestille vin til afhentning på andre tidspunkter. Bemærk vores afhentningsrabat på 10 pct. ved køb af minimum 6 flasker.

Vi holder løbende rundvisninger og vinsmagninger. Du kan se datoer, temaer og købe billetter på BilletExpressen.

Hvis du vil besøge os på andre tidspunkter, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi arrangerer private rundvisninger i markerne og i vineriet med vinsmagning.

Du kan også købe vores vin hos vores forhandlere.

Bliv opdateret

Skriv til os på vin@vejrhoj.dk, hvis du vil på vores mailing-liste. Så holder vi dig opdatereret om nye vine, vinsmagninger og andre arrangementer.

Skriv til os

Vi besvarer alle henvendelser. Hvis du ikke hører fra os, så tjek dit spamfilter eller ring til os.